Plentitude

  • Hjem
  • Om
  • Blog
  • Shop
  • No products in cart.

Blog

stephiyo
tirsdag, 04 august 2020 / Udgivet i Passion

Rangsystemet for balletdansere

I alle balletkompagnier er der et rangsystem som danserne er inddelt i. Systemet indikerer hvilke roller man ofte kommer til at danse, forskel i løn, danseniveau, samt rang selvfølgelig. Rangsystemet kan variere fra kompagni til kompagni og jeg beskriver derfor systemet herhjemme hos os på Den Kongelige Ballet.

Den Kongelige Ballet – De kvindelige dansere som skygger i Bayadere

Aspirant

Aspirantårene kan sammenlignes med lærlinge-år. Dengang jeg var aspirant var det primært 2 år, men hvis der havde været mange skader kunne det trække ud til 3 år. I dag er man aspirant i 3 år, da man også tager en HF på siden af balletten. Der er fokus på træningen og der trænes intenst ca. 2 gange om dagen i et lille hold. Omkring 1 gang om ugen trænes der med hele kompagniet.

Aspiranterne medvirker i et par produktioner om året. De forventes ofte at lære alle korpset roller, da de er reserver for det hele og skal stå klar ved sygdom og skader.

Vores sidste aspiranteksamen – vores fine solokostumer
Tara Schaufuss, Oda Grøner, Josephine Berggreen, Emma McKenzie og mig

Korpsdanser

Korpset er hovedparten af et balletkompagni. Korpset er det første man som balletdanser indtræder i efter sine aspirant år og man kan nu kalde sig professionel. Jeg har været en del af korpset hos Den Kongelige Ballet i 10 år!

Korpset skaber de flotte formationer til forestillingerne og hjælper til at skabe historien i historieballetterne. Ofte træder korpset i baggrunden for solister og solodansere, men uden korpset ville en stor del af balletten mangle. Rollerne består ofte af gæster til bal, svaner på række, sylfider, veninder til hovedpersonen m.m.

Jeg står yderst til venstre – Vi danser brudepiger i Don Quixote

Solist

Forfremmelsen til solist sker i træningssalen inden træning. Udover titlen vil der ske en ændring i løn og roller. Inden forfremmelsen har danseren danset en del solistroller for at vise, at de kan leve op til kravene.

Solist rollerne består ofte af roller som hovedpersonens bedste ven/veninde. Rollerne kan også være feer i f.eks. Askepot eller Tornerose hvor der også er tildelt en solo. Med titlen solist danser man både med korpset, men også udenfor korpset med roller som indeholder en solo.

Short Time Together – Gregory Dean, mig og Andreas Kaas

Solodanser

Solodanser er den højest opnålige titlen for en balletdanser. Derfor sker forfremmelsen også på scenen foran hele publikum ved fremkaldelser.

Solodansere kan ikke længere danse rollerne der gives til korpset og de skal altså ikke ind og stå på række mere. I stedet danses der hovedrollerne som ofte består af soloer og partnerarbejde f.eks. Romeo eller Julie.

Gudrun Bojesen og Mads Blangstrup

Karakterdanser

Karrieren som balletdanser ender herhjemme som 40-årig. Føler man stadig dansen i blodet kan man blive karakterdanser!

Karakterdansere er stadig med på scenen og optræder ofte som forældre til hovedrollen. Rollerne er ofte gå-roller, hvor der mimes mere end der danses. Dog er der undtagelser og der kan være roller som er ret krævende dansemæssigt!

Anne Marie Vessel Schlüter og Lis Jeppesen

{Because everyone should have plenty of attitude}

What you can read next

The power of the pole
Livet på tåspids
Mine poledance idoler

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste indlæg

  • Endelig blev det oktober

    Jeg er ikke så vild med kulden der følger med e...
  • Mine poledance idoler

    Motivation og inspiration er det der holder os ...
  • Colombia rundt – San Andrés

    San Andrés er colombianernes ferieø, og vi kunn...
  • 5 trin til at fikse en knækket negl

    Øv, hvor jeg hader at knække en negl! Nogle gan...
  • Late night dining på Basso

    I søndags var det min bedste veninde Kims fødse...

Seneste kommentarer

    Arkiver

    • oktober 2020
    • september 2020
    • august 2020
    • juli 2020
    • juni 2020
    • maj 2020
    • april 2020

    Kategorier

    • Livsstil
    • Passion
    • Rejser
    • Skønhed

    Meta

    • Log ind
    • Indlægsfeed
    • Kommentarfeed
    • WordPress.org

    Stephanie Sahlgren

    Livsstils blog omkring livet som professionel balletdanser på Det Kongelige Teater. Min igangværende polerejse, samt en god blandning fra skønhedsverdenen. Bloggen beskriver også forskellige rejsemål verden over og inspiration til fremtidige ferier.

    Plentitude

    Tilmeld nyhedsbrev

    Jeg deler ofte nyt content fra den feminine verden, min hverdag og rejser. Tilmeld dig mit nyhedsbrev for at være opdateret og altid først informeret.

    Plentitude

    Made with  ♥  by logicappsource production. All Rights Reserved © 2020 Plentitude.

    TOP