Plentitude

  • Hjem
  • Om
  • Blog
  • Shop
  • No products in cart.

Blog

stephiyo
tirsdag, 25 august 2020 / Udgivet i Rejser

Colombia rundt – San Andrés

San Andrés er colombianernes ferieø, og vi kunne sagtens se hvorfor! Øen er ikke større end at den kan køres rundt på en times tid, men så flot at du gerne gør det 2 gange. San Andrés er en coralø i Det Caribiske Hav ud for Nicaraguas kyst og er samtidig et naturreservat, såå helt perfekt til ferie.

Hotel Sunset

Den første nat havde vi på øens sydvestkyst på Hotel Sunset. Hotellet er familieejet og prisen lød på 490 kr. pr. nat. Hotellet er placeret så du blot skal krydse den lille vej for at kunne dyppe dig i havet. Efter dit dyp kan du få serveret en af hotellets fantastiske smoothies og et lækkert måltid.

Havde vi vist hvilken perle dette hotel var, ville vi være blevet et par nætter mere, uden tvivl!

Capi’s Place

Capi’s Place er et lille bed and breakfast med 6 værelser, placeret henholdsvis i det gamle og det nye hus, med en skøn have til og en lille udestue. Prisen for denne lille oase var 260 kr. pr. nat. Capi’s Place er placeret lige ud til vandet og du kan nyde en flot solnedgang. Det er ikke muligt at bade i havet fra hotellet, da der ikke er placeret en stige og man ellers vil skære sig på coralerne.

The Island

Øen er helt fantastisk smuk, frodig og med flotte udsigter fra næsten alle steder! Det er en paradisø uden lige og vi kunne snildt være blevet en uge mere! Da San Andrés er et naturreservat og en del af en naturpark koster det ca. 250 kr. pr. person at få adgang til øen. Billetten købes i lufthavnen og er påkrævet for at komme med flyet. Billeten kan KUN købes med kontanter, så husk endelig lige at hæve på vejen til lufthavnen.

Øen har en lille by med gågade og spisesteder, hvor de fleste restauranter har udsigt over vandet. Vi var mest betaget af selve øen og dens smukke natur. Farverne stod i flot kontrast til hinanden og alt lignende noget fra en billedebog.

På strandende kunne man booke et skyggetelt, bestille drinks og mad. Skyggeteltet var et must til dem af os som ikke kan tåle solen så godt! Vi blev selvfølgelig også nødt til at prøve deres friske grillede fisk, som var mega lækker.

San Andrés har busser som tager dig fra den ene ende af øen til den anden. De koster omkring 5 kr. pr. billet og du rækker bare hånden ud for at komme med. Det bedste ved busserne er at de er hvad vi ville kalde for partybusser herhjemme, de har høj musik, åbne vinduer og skiftende lys. Vi var så fan at vi glemte at stå af ved sidste stoppested og måtte få et lift tilbage til hovedvejen af den søde buschauffør, haha ups!

Dagstur i golfbil

En virkelig fed måde at se øens natur, bygninger og liv på var at leje en golfbil. Der er mange steder at leje dem, men vi fik hjælp på vores bed and breakfast og bilen blev leveret næste dag. Vi havde bilen i 12 timer, men efter et bestemt tidspunkt (mener det er kl. 20) må golfbilerne ikke køre på vejene.

Bygningerne er farverige og det var fantastisk at køre gennem midten af øen, hvor de fleste lokale bor. I midten af øen kørte vi både gennem meget grønne områder og små ”byer”. Vi elskede de farvede huse og de små bakke.

Undervejs stoppede vi ind på en café til en cola og et dyp i havet. Udsigten var som altid skøn og krævede et billede!

Golfbilen gav os mulighed for at køre ned sydpå på øen, hvor der var færre mennesker at finde på stranden. Det kan kun anbefales at leje en golfbil, selvom det er lidt dyrt, var friheden man får alle pengene værd!

Man kan altså ikke tage til Colombia, uden at skrive denne ø på listen af must see!

{Because everyone should have plenty of attitude}

What you can read next

Colombia rundt – Barranquilla
Colombia rundt – Cartagena de Indias
Colombia rundt – Medellin

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste indlæg

  • Endelig blev det oktober

    Jeg er ikke så vild med kulden der følger med e...
  • Mine poledance idoler

    Motivation og inspiration er det der holder os ...
  • 5 trin til at fikse en knækket negl

    Øv, hvor jeg hader at knække en negl! Nogle gan...
  • Late night dining på Basso

    I søndags var det min bedste veninde Kims fødse...
  • Rangsystemet for balletdansere

    I alle balletkompagnier er der et rangsystem so...

Seneste kommentarer

    Arkiver

    • oktober 2020
    • september 2020
    • august 2020
    • juli 2020
    • juni 2020
    • maj 2020
    • april 2020

    Kategorier

    • Livsstil
    • Passion
    • Rejser
    • Skønhed

    Meta

    • Log ind
    • Indlægsfeed
    • Kommentarfeed
    • WordPress.org

    Stephanie Sahlgren

    Livsstils blog omkring livet som professionel balletdanser på Det Kongelige Teater. Min igangværende polerejse, samt en god blandning fra skønhedsverdenen. Bloggen beskriver også forskellige rejsemål verden over og inspiration til fremtidige ferier.

    Plentitude

    Tilmeld nyhedsbrev

    Jeg deler ofte nyt content fra den feminine verden, min hverdag og rejser. Tilmeld dig mit nyhedsbrev for at være opdateret og altid først informeret.

    Plentitude

    Made with  ♥  by logicappsource production. All Rights Reserved © 2020 Plentitude.

    TOP