Jeg er ikke så vild med kulden der følger med efteråret, til gengæld eeelsker jeg hyggen! Oktober er for mig starten på efteråret og sommeren er helt slut. Dertil er det en fed måned, fordi det er den mest uhyggelige…
Hygge er altid en vinder
Vi hygger hele året rundt herhjemme, men specielt om vinteren når vi trækker indenfor og under tæpperne. Efterårs hygge er bare skønt, blandt andet fordi man stadig kan sidde ude til en kop varm kakao uden at blive til is, men samtidig kan trække under tæpperne derhjemme. Hygge under tæpperne på sofaen og se en god film, altid en vinder!
Lys er for mig en stor del af den indendørs hygge og jeg kan næsten aldrig have for mange! Ofte har jeg et par større lys placeret rundt i stuen og nogle fyrfadslys i små fine holdere. Lysene får også en uhyggeligere udgave i oktober, alt efter hvad jeg kan finde af sjove lys med blod eller uhyggelige huse på.
Halloween
Det er langsomt blevet mere populært, at afholde halloween i Danmark, heldigvis! Det er jo en af de fedeste ting, at få lov at ”fejre” al det uhyggelige. Jeg elsker at følge med på Discovery’s Investigation Chanel, se en god gyserfilm eller læse en true crime bog. Derfor taler denne måned til mig.
Jeg har massere af gode idéer til kostumer, makeup og negle selvom det må blive en mere afslappet version i år grundet corona. Makeup er ikke altid så køn som hvor den startede, når masken kommer af. Festerne er begrænsede, meeen jeg glæder mig til nogle uhyggelige negler og lidt vild makeup! Det bliver en mindre fejring, med samme begejstring som altid.
{Because everyone should have plenty of attitude}