Livet på tåspids

Er det et rigtigt arbejde, med livet hverdag på tåspids? Gør det ikke ondt i fødderne? Hvor længe kan man danse? Det er nok de tre mest spurgte spørgsmål, når man fortæller man er balletdanser. Svarene giver indblik i min balletkarriere og er på en måde simple, meeen jeg syntes det kræver lidt uddybning og du får min version nedenfor!

Er det et rigtigt arbejde?

Det er helt sikkert et rigtigt job med månedsløn og det hele. Plus det nok det hårdeste arbejde jeg vil få inden jeg går på rigtig pension! Det er primært 6 dage om ugen, en masse forestillingsaftener og uden tvivl træning med træning på. Kan man lide at træne, danse og optræde er det drømme jobbet!

Min ynglingsting ved det at være balletdanser er træningen. Vi har morgentræning hver dag – 6 dage om ugen. Alle danserne træner sammen eller opdelt i henholdvis damer og herrer. Træningen er omkring 1 ½ time, hvor vi starter ved barren altså en slags ballet opvarmning. Derefter arbejder vi os ud på gulvet til mere dans. På gulvet kan vi dreje pirouetter og springe når vi er blevet varme. Det er især træning ved barren som jeg elsker! Kun meget få forestillinger viser stangskolen, da det er noget vi selv bruger som opvarmning inden forestillinger. Stangskole vises sjældent til publikum, dog er Etudes en undtagelse. Det er en af de forestillinger hvor vi laver en stangskole (som det også kaldes) på scenen. Derfor har jeg valgt det billede i starten af bloggen!

Mange vil sige at det at være balletdanser ikke er et arbejde men en livsstil. Det fylder rigtig meget i dagligdagen og der skal dedikeres meget fritid. En livsstil er svær at ændre, men en dag stopper karrieren. Jeg mener derfor at mange ting er hvad man gør det til. Jeg sikker på at selv når livet som balletdanser stopper vil disciplinen, træning, stræk og scenesmilet hænge ved! Det synes jeg er vigtigere end en definition på nu’et.

Gør det ikke ondt i fødderne?

Selvfølgelig kan det mærkes efter en hel dag på tæerne! Jeg syntes det ren sjov og ballade i ca. 1-2 timer i starten af dagen – hver dag – og derefter svinger det.

Det er meget forskelligt hvor ondt i fødderne man har, da det i stor grad afhænger af den forestilling vi laver og hvilke trin der skal danses. Nogen gange er det intet problem og man har sjældent ondt i fødderne, selv efter en hel uges non-stop dans, meeeen andre gange gør det nas bare efter en halv dag. Man kan sige at lige meget hvad er det en slags smerte vi som balletdansere har vænnet os til og der er også en håndfuld tricks vi benytter for at dulme det lidt. Næsten hver danser har sin egen måde at hjælpe sig selv på når det kommer til tåspidssko og lange dage på benene.

Jeg foretrækker at bruge en slags silikone beskytter til mine tæer. Nogen synes det fylder for meget i skoen og andre at de ikke kan føle deres tæer. For mig er de det hemmelige trick, til stadig at have pæne fødder og komme godt igennem lange dage.

Trods ømme tæer så synes jeg tåspidsskoene er noget af det fedeste ved at danse ballet!! De er så fine, lyserøde og jeg får lov at vokse lidt i højden mens jeg danser. De tilfører et feminint element og jeg tror min dans ville mangle noget uden dem. Ligeså ”onde” som de er – ligeså ”gode” er de.

Hvor længe kan man danse?

Det er meget forskelligt hvor længe danserne bliver i deres professionelle karriere, og det varierer fra land til land. Hertil er det vigtigt også at huske på, at kroppen nogen gange siger fra før ”pensionsalderen”.

I Danmark danser vi til alderen 40 år, hvorefter der er mulighed for at blive karakterdanser. En karakterdanser laver mere gå-roller og ikke danseroller og vil ofte optræde som hovedpersonens mor/far. Efter dansen vælger mange at blive balletlærer eller arbejde med Pilates osv. som danserne benytter meget under deres karriere. Det positive ved en tidlig pension fra balletten er muligheden for at nå 20+ år i en anden karriere synes jeg!

I udlandet er der nogle dansere som danser helt frem til 60’erne. Det er vildt imponerende og en potion held at kroppen kan klare det! Mange steder stopper karrieren, når man ikke kan leve op til standarden og holde sit niveau oppe. Det er derfor utroligt individuelt både fra person til person, men også hvilket land man danser i.

Det er hårdt for kroppen og siger den fra synes jeg man skal lytte og stoppe. Det kan have langvarige konsekvenser for kroppen at fortsætte, selvom lysten stadig er der. Man skal selvfølgelig heller ikke blive ved hvis man ikke syntes det er sjovt mere eller rigtigt for en. Det er derfor meget individuelt hvornår karrieren stopper og hvorfor.

Som med mange andre jobs skal man lytte til krop og sjæl!

{Because everyone should have plenty of attitude}